Der er ingen tvivl om at Sisu var klare favoritter til dagens kamp.
Falcon ser dog ud til at befinde sig glimrende i rollen som underdogs, og starter kampen som lyn og torden.
I første periode spiller Falcon deres bedste periode i sæsonen hidtil. Dette skyldes primært at Falcon har rigtig godt styr på Sisu i forsvaret og holder dem på blot 12 points i perioden. I og med at Sisu ikke får scoret ret mange points, får de heller ikke mulighed for at sætte deres velkendte zone-pres op, og derfor kommer Falcons angreb til at flyde rigtig godt. Falcon vinder perioden 27-12.
Falcon tager deres momentum fra første periode med til anden og føringen udbygges til 18 point. Herefter tager Sisu et 7-0 run, men Falcon får svaret igen og holder føringen på 18 points. Dog fornemmer man at Sisu er på vej op i deres vanlige gear, og man begynder kunne spore lidt nervøsitet og tøven hos Falcon. Sisu vinder perioden 16-21, og det betyder at Falcon kan gå til halvleg med en 10-points føring.
Ved tredje periodes start er Sisu tilbage som man kender dem – med succesfuldt pres forsvar som fører til nemme scoringer. Falcon er stadig effektive i deres halv-bane angreb, problemet er bare at de meget sjældent når ned på Sisu’s bane halvdel. Sisu scorer impornerende 30 point i perioden, ført an af Stephanie Madden og Camilla Blands med hhv. 12 og 10 points. Perioden ender 13-30 til Sisu, stillingen er 56-63.
Selvom Sisu’s føring kun er på 7 points virker det ikke som om nogen af holdene er i tvivl om hvem der vinder kampen. Sisu fortsætter deres scoringsfest og vinder den sidste periode 26-17 og kampen 89-73.
Topscorere: Sisu: Camilla Blands 21 points (7/8 fra gulvet) Falcon: Emma Block og Elisabeth Brynaa med 16 points hver.
