MASSERE AF POKALBASKET I VENTE 05/11 - 2009 af
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|
Efter et par runder med komfortable lodtrækninger er det blevet hverdag for Falcons Elite Damehold i pokalturneringens 1/4-finale. Damerne har trukket Hørsholm 79'ers i Bülowsvejhallen og kampen presses ind i dameholdets tætte program torsdag d. 19. november kl. 19:30. Det eneste tilbageværende ikke-Dameligahold, AUS der slog Falbas ud, skal op mod Horsens BC i et lokalderby, men det bliver nok endestationen for AUS...
Falcons Ungsenior Herrer er ligeledes klar til kvartfinalen og skal møde vinderen af kampen mellem Herlev/Værløse og Birkerød.
Ynglinge Herrerne skal i 1/4-finalen møde Hørsholm. Den kamp spilles allerede på mandag d. 9. november kl. 17:45 i Bülowsvejhallen. Hørsholm regnes som favorit til at vinde YH DM i år, og med Falcon som outsider til den titel kan det blive en tidlig indikation på hvad der kan ske i den efterhånden klassiske Flacon vs. Hørsholm YH finaleserie.
Junior Herrerne skal op mod BK Amager. JH er pt. 5-0 i turneringen, men er ikke i pulje med BK Amager, som såmend også har gjort rent bord i deres pulje. Også her bliver der således tale om et battle of the giants - kom og se den kamp i Bülowsvejhallen på tirsdag d. 10. november kl. 17:15.
Falcons ungsenior Damehold er også fortsat med i pokalturneringen. Eller dvs. de har ikke rigtigt spillet endnu, for USD pokalen starter med 1/4-finalen og her sidder Falcon over...
Ynglinge Damerne skal spille mod Hørsholm i kvarten. Hørsholm er ret stærke i YD rækken, så det bliver en svær kamp for pigerne. Vær derfor klar til at støtte dem på onsdag d. 11. november kl. 17:30 på Nyelandsvej.
Junior Damerne skal også spille mod Hørsholm. Her får pigerne mulighed for at tage revance for et 12p nederlag forleden. Kampen spilles på tirsdag d. 10. november kl. 18:45 i Bülowsvejhallen og her kan massere af Falconfans sagtens gøre forskellen.
For at det ikke skal være løgn skal Falcons pigehold OGSÅ spille mod Hørsholm. Denne kamp er ikke fastsat endnu...
Altså: Massere af klassiske Hørsholm/Falcon opgør i vente i den kommende uge!
|
Senest opdateret (Torsdag, 03. december 2009 13:52)